Vintertræning

W1siziisijiwmtgvmtavmzavnw5kyjdsbtrrof9wzwxvx0xlywrlcmjvyxjklmdpzijdxq?sha=197f00a9347e3de8
Vintertræning på vejen

De sejeste (eller mest skøre) af klubbens medlemmer kører udenfor hele året. De kører med masser af tøj, store varme handsker og skærme der går helt ned til asfalten (det sidste er et krav for deltagelse).

Vintertræningen er ikke (umiddelbart) organiseret med trænere, der møder op og sikrer den gode tur. Det er derimod de seje der møder op, der aftaler dagens program.

Vintertræningen foregår hver søndag fra Solrød Gl. Skole kl. 9.00

Der vil ofte blive skrevet ud i chat-gruppen på Facebook hvem der dukker op.

Zwift på hometrainer

Et rigtigt fint alternativ til udendørs vintertræning, er  vintertræning på hometrainer.
I Solrød Cykling har vi en Zwift gruppe, som ofte mødes virtuelt til en omgang træning. 

Zwift træningen er også helt uofficiel og planlægges via Solrød Cyklings Zwift-gruppe på Facebook. 

Skriv til gruppen, hvis du vil høre mere om Zwift, Hometrainer og hvordan du kan komme igang.

W1siziisijiwmtgvmtavmzavnxo4d3k2mgpynf9wzwxvx1nrewjhbm5lci5wbmcixv0?sha=7fa2ef7cb74bc62f