Træning & træningstider

W1siziisijiwmtgvmdivmdevndh1dzdzmm9tdl9tb2xyb2rfzwxfnzi4edkwxy5qcgcixv0?sha=d912fd003b9c3b21
Img_20190513_185259
Vores træning

Træningstider:
Søndage kl.  9:00 - 12:00
Onsdage kl. 17:30 - 20:00 (kun i "sommertids perioden',  apr-sep).

Husk at tilmelde dig træning via Holdsport. Og mød op i skolegården senest 5 min før træningsstart.
Sluttider er ca. tider, så afstem med træneren, hvis du har en fast bagkant.

-------------------

Søndage (alle søndage i sæsonen)
Om søndagen skal vi have kilometer i benene. Der køres med et jævnt tempo og med det formål at øge/skabe udholdenhed for den enkelte. Denne træning kalder vi LSD "long slow distance". 

Distancen (og farten) øges gennem sæsonen, og vi bestræber os på, at rutens længde og fixpunkter er nævnt i Holdsport inden træningsdagen.  

Har du en god "ben-dag", er det måske dig, der tager en ekstra lang føring og giver læ i sidevinden. På den måde vil også du komme hjem med "brugte" ben .

Søndag er også dagen, hvor træneren måske kan presses til et hyggeligt bagerstop.

Onsdage (apr-sep)
Onsdagene i sommertidsperioden er sat af til 2 1/2 times træning. Det er typisk her træneren indlægger lidt flere intervaller, spurter og leg.
 

Intervaltræning kan handle om at peake på pulsen flere gange i løbet af træningen. Det gør man ved at presse sig selv hårdt - og gerne lidt over grænsen - i indlagte spurtintervaller, og så ellers sætte tempoet og pulsen ned mellem intervallerne. Det træner konditionen. Hvis du giver dig fuldt ud, er du sikker på at udvikle dig.

Intervaltræning kan også være, at køre tunge tråd med lav kadence i x antal km eller op ad en bakke. Det træner styrke. Igen er det efterfølgende vigtigt få fart og puls ned.   


Der kan fokuseres på følgende intervaltyper; korte (acceleration/sprint), mellem, lange, bakke og 'rullende bakker', hvor intervallet fortsætter efter bakketoppen.

Der vil ALTID være opsamling, og der vil ALTID bliver kørt ud og hjem sammen, så der er ingen grund til ikke at give sig max. i intervallerne. Hvis det ikke kan mærkes i kroppen dagen efter, har du ikke presset dig selv godt nok. 

'Samkørsel'

Vinteren igennem (okt-feb) er det muligt i Holdsport at tilmelde sig 'Samkørsels aktiviteter' - som typisk ligger søndage og onsdage. 

Disse aktivitet er TRÆNERFRI, og tilmelding er kun en indikation af, at du gerne vil cykle og gerne med andre fra klubben. Intentionen er en tur, der favner alle fremmødte for at socialisere på tværs af hold. Forventningen er, at gruppen kører sammen som ét hold, og som altid max 12 pr. hold. Er der flere end 12 ryttere tilmeldt, deles gruppen.


Som noget nyt har klubben oprettet samkørsels aktiviteter tirsdage og torsdage sæsonen igennem. Intentionen er at favne medlemmer, som gerne vil cykle mere eller på  andre dage. Alle samkørsels aktiviteter er TRÆNERFRI. Husk for alles sikkerhed at:


Opvarmning
Ved både søndags- og onsdagstræning varmer vi op ved, at køre i moderat tempo de første 0-5 km. Vi ved godt, at I kan køre hurtigere, men farten holdes bevidst nede at trænerne for at få benene godt gang.

'Rulle af' Ligeledes bruges sidste del af turen til at 'rulle af'. Det vil sige, at farten typisk sænkes, og kadencen øges (hurtige, lette tråd). Herved påbegyndes restitutionen allerede ved træningens afslutning - og har en meget bedre effekt, end hvis der køres fuld gas til skolegården og direkte hjem på sofaen. Igen er det en helt bevidst beslutning fra trænernes side (det går måske ud over gns. fart - men i Solrød Cykling er det ALDRIG gennemsnitsfarten, der er i fokus - det er udbyttet af træningen, og at vi har haft det sjovt sammen).




​Niveaudelt træning

Dette gælder for alle hold:
Vi kører ud og hjem sammen – ingen efterlades på vejen eller kører hjem selv, med mindre det specifikt er aftalt.

Vi kører ALTID efter færdselsloven og med Go' stil!
Vi kører ikke efter at opnå en bestemt gennemsnitsfart.
Vi kører for, at det kan mærkes i lårene.

Vi kører maksimalt 2 og 2.
Vi kører lige efter hinanden (ikke ved siden af hinanden i vifte), for at 'fylde' så lidt som muligt på vejen, samtidig med, at vi kører som en gruppe.   


Niveauer

Vi inddeler typisk efter niveauer, således at træningen kan tilpasses den enkelte gruppe. Vi kører, som udgangspunkt max. 12 i en gruppe - således kan der være flere grupper indenfor samme niveau. 

For at optimere trænernes forberedelse, skal man tilmelde sig dagens træning i Holdsport. 

Niveau 3 er for dig, der ønsker en god, solid omgang træning, måske at komme lidt i form igen, eller bare køre en superfed tur, hvor der også kan være plads til lidt småsnak. Vi kører samme træningstype som resten af klubben, men støtter mere på bakkerne og i spurterne, og der vil altid være en træner til at samle op. Udgangspunktet ved sæsonstart i relation til hastighed og distance er nævnt på forsiden og øges gennem sæsonen.

Niveau 2 er for trænede ryttere og dem, der vil have det lidt hårdere. I denne gruppe presser man hinanden lidt mere og kører intervallerne lidt hårdere. Der trænes igennem, men der tages ALTID hensyn. Der køres mange bakke- og skiltespurter med håneretten som præmie.

Niveau 1 er for dem, der kører stærkt. Intervallerne køres hårdt. Du slæber dig selv op på bakketoppen eller i mål på intervallet. Farten er højere og ruterne typisk længere. 
Men også her samler vi op og venter på hindanden undervejs.

Tilmelding til træning
For at gøre planlægning af træningen lettere for vores fantastiske Team på vejen, så skal du tilmelde dig de træninger du deltager i via Holdsports Kalender.

W1siziisijiwmtgvmdivmdevyte5n3zwctrtx1nvbhjvzf9lbf8xnjb4njawlmpwzyjdxq?sha=5ea20e6cdd185a58